De fleste uddannelser kræver, at man selv medbringer en bærbar computer til brug i undervisningen. Det meste af tiden er det umuligt at komme igennem et skoleår uden en god computer, der kan holde til at blive brugt hver dag, hele dagen, og som kan understøtte alle de programmer, som skolen kræver, at man installerer på den. Hvis du allerede nu ved, at din computer snart trænger til en udskiftning, kan du ligeså godt gå i gang med at lede så. Man kan hurtigt komme til at bruge meget tid på at sætte sig ind i, hvad man skal købe.
Det dyreste er ikke nødvendigvis det bedste
Det er fristende at købe de dyreste mærkevarer, fordi det er det, alle de andre har, men husk at tænk over, om det virkelig kan betale sig at betale mere 10.000 kr. for en computer, når man kan få en, der virker mindst lige så godt til det halve. Det er altid en god idé at sætte sig ind i, hvad man har brug for i computeren frem for at fokusere udelukkende på ét brand. Hvis du alligevel ender med at ville købe en helt dyr computer, så vær tålmodig og find et godt tilbud eller vent med at købe til Black Friday, hvor du vil kunne få den til en langt billigere pris.
Tænk især på størrelsen
Når man køber en bærbar for at bruge den til sit studie, kommer man til at slæbe meget rundt på den, da den skal med frem og tilbage fra skole hver dag. Derfor er det en god idé at finde frem til en let computer, der hverken er stor eller tung, men stadig er kompakt nok til, at den kan holde til at være i en taske meget af tiden. Her er det ofte nødvendigt at gå lidt på kompromis med størrelsen af skærmen, men når den skal bruges til at skrive noter og opgaver på, gør størrelsen af skærmen ikke det store, så længe den ikke er for lille til, at man kan læse på den. Størrelsen af skærmen er også afgørende for, om den passer ned i en taske, hvilket den skal kunne, når man skal transportere den frem og tilbage en del. Tasken skal desuden stadigvæk have plads nok til bøger og eventuelt mad og drikke.
Køb en hurtig computer
Når man bruger en computer i undervisningen, er det vigtigt, at den er hurtigt, så man ikke skal sidde og vente på, at den starter et program opimens resten af klassen allerede er godt i gang. Det er også altid en bonus, at den starter hurtigt op i situationer, hvor man skal trække den hurtigt op af tasken og begynde at skrive noter med det samme.
Et godt batteri er en nødvendighed
Det er aldrig særlig praktisk at skulle oplade sin computer i undervisningen. Man har ikke altid mulighed for at sidde tæt på en stikkontakt. Gå efter en bærbar med en batteritid på mindst 5 timer, og gerne mere, for at du kan være sikker på, at batteriet kan holde hele dagen, så du hverken skal bekymre dig om, at den går ud midt i skoletiden eller slæbe rundt på opladeren. Oplad den aftenen før eller i løbet af natten, så computeren er klar til dagen.
En fornuftig harddisk
Dokumenter og notater fylder heldigvis ikke særlig meget på en computer, men det gør de diverse programmer, som skolen kræver, at man installerer på den til gengæld. For at gøre det lidt lettere for dig selv, og for at undgå at harddisken bliver fyldt hurtigt, så invester i en harddisk med en fornuftig størrelse. Hvis du kun bruger computeren i skolen, er omkring 250 GB rigeligt, men hvis du også bruger den i fritiden, kan det sagtens betale sig med en harddisk på op til 500 GB, så man ikke pludselig skal til at have halvdelen af sine ting liggende på en ekstern harddisk, fordi der ikke er hukommelse nok på computeren.
