Efter flere års hårdt slid i gymnasiet, trænger mange unge til en pause fra skolen. Det er meget populært at tage et sabbatår efter gymnasiet, og dette år uden de store forpligtelser, står for manges vedkommende på to ting: arbejde og rejser. Mange unge har før deres sabbatår aldrig rejst alene, i lang tid ad gangen eller som backpacker, og når man så pludselig skal vove sig ud på præcis sådan et eventyr, kan det være svært at holde fuldstændig styr på alting. Herunder finder du nogle råd til, hvordan man overlever en backpacker rejse som ny-udklækket student uden for mange skrammer.
Hav styr på udstyret
En backpacker rejser er meget anderledes end den årlige charterferie til Sydeuropa med familien. Noget af det, der er vigtigst at have styr på, er det udstyr, man skal have med. Hvad du skal gå efter, kommer helt an på hvilket klima, du skal rejse i. En sovepose er en nødvendighed, men gå ikke efter den varmeste du kan finde, hvis du skal rejse i tropiske klimaer. Du skal desuden have den rette rygsæk med. Størrelsen afhænger af, om du skal rejse igennem mange forskellige klimaer, da du så skal have mere tøj med. Den skal selvfølgelig have plads til alle dine ting, men husk at det er en god idé kun at pakke det allerhøjst nødvendige, da man næsten altid kan få fat på de ting, man mangler, der hvor man kommer hen. Det er vigtigt, at rygsækken sidder godt på din ryg – den skal altså have gode hofte- og skulderbælter, der kan støtte din ryg mest muligt, så rygsækken ikke føles for tung.
Planlæg rejsen grundigt på forhånd
Når man begiver sig ud på en backpacker rejse, kommer man ofte steder hen, hvor man aldrig har været før, og hvor man ikke snakker det lokale sprog. Det kan gøre det lidt besværligt at rejse rundt, men ved at planlægge rejsen grundigt på forhånd, kan du få styr på det meste, og undgå uheldige situationer. Pas dog på med at planlægge alt for meget, for der skal også være plads til ændringer undervejs og spontane udflugter. Det er nemlig ofte her man får nogle af de fedeste oplevelser.
Hold dig rask
Når du befinder dig i fremmede lande, er det vigtigt at være opmærksom på dit helbred. Forebyg en masse uheldige sygdomme ved at få de rette vacciner før du tager afsted. Under rejsen skal du huske at passe på med hygiejnen – især på gaderestauranter – da du ikke har lyst til at ende med at få madforgiftning. Skulle du alligevel gå hen og blive syg eller komme til skade, så er det godt at være forberedt og have midlerne med til det, så du hurtigt kan komme på benene igen. Du kan for eksempel prøve CBD olie. Olien hjælper på mange typer af smerter, og fordi det kan indtages på mange forskellige måder, går det ikke ud over din rejse. CBD har desuden kun minimale bivirkninger, så du vil stort set ikke kunne mærke, at du tager medicin, hvilket også er at foretrække, så du kan fokusere på din rejse. Vær dog sikker på, at det er lovligt i det land, du rejser i, før du medbringer det.
Hav alle papirerne i orden
På enhver rejse er det vigtigt at have papirerne i orden. Tjek dit pas’ udløbsdato før du rejser og vær opmærksom på, at nogle lande kræver, at det er gyldigt i op til seks måneder efter du forlader landet. Anskaf dig nødvendige visum i god tid, så du kan være sikker på, at du kan komme ind i de lande, du kommer til at rejse i. Det er også vigtigt, at du har alle de vacciner, der er krævet, når man rejser ind i bestemte lande, og medbring papirer på, at du har fået dem. Hav desuden syge- og rejseforsikring med på rejsen i tilfælde af sygdom eller uheld. Før afrejse er det vigtigt, at du sikrer dig, at alle dine papirer er i orden, så der ikke opstår problemer undervejs.
