Det kan være en stor omvæltning at skulle gå fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse som HTX. Her er det vigtigt at huske, at alle prøver at hjælpe dig med at få en så blid start som muligt, så du ikke bliver alt for overældet, men der er også ting du selv kan gøre for at mildne omvæltningen.
Find de rigtige hjælpemidler
Uanset hvilken uddannelse du tager, om det er folkeskole, ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, så er snyd aldrig tilladt, dette er vigtigt at huske. Det er til gengæld tilladt at anvende hjælpemidler som f.eks. andres noter, og finde inspiration i opgaver, hvis der er noget man ikke forstår eller har brug for hjælp til, så længe man ikke afskriver dem. På HTX bliver der også stillet nye krav til skriftlige opgaver, som f.eks. fodnoter, litteraturlister og henvisninger. Til dette kan det være rart at vide, at der er online programmer og hjemmesider, der kan hjælpe med at få opstillet dette på den rigtige måde.
Kom af med angsten for HTX
Selvom at alle siger at du skal tage det helt roligt, for starten er ikke så slem som du frygter, så hjælper det bare ikke når frygten har bidt sig fast. En ting der er godt at huske her, er at du ikke er alene. Der er mange andre der står i samme situation som dig, og også står overfor denne store omvæltning. Hvis angsten ikke ligger i dette, men i stedet i f.eks. et fag som matematik, så husk at du også her ikke er alene. Der er mange der ikke er så glade for matematik, men det er derfor du går i skole, så du kan lære det. Et andet godt tip, er at huske, at det er okay at spørge om hjælp, eller bare stille spørgsmål.
