Livet som student, kan være stressende på mange forskellige måder, da der er mange faktorer man skal holde styr på. Dette kan indikere, at det kan være svært at studere, så her er der 3 måder at afstresse sig selv på.
Motiver dig selv
En vigtig faktor i at kunne skrive en opgave, lave nogle lektier eller forberede til en fremlæggelse, er at være motiveret. Som studerende, er det vigtigt at man kender sig selv, og ved hvornår, og hvordan, man får størst udbytte af det man lærer. Fx hjælper det nogen at have en plan, eller en to-do liste, hvor de strukturelt kan se, hvad de skal lave. For andre kan det hjælpe at løbe en tur, læse en bog eller arbejde med noget kreativt, for at sætte hjernen i gang. Det essentielle er bare, at man er i stand til at motivere sig selv.
Hav et mål
En anden del i at motivere sig selv, er at have et mål. At have et mål, kan være det eneste der holder en oppe, og det eneste der kan give lysten til at fortsætte. Dette mål kan fx være at få gode karakterer, at få sin hue eller at gøre sine forældre stolte. Målet kan i sig selv, også bare være at blive færdig. Men det vigtige er bare, at man har noget at se frem til.
Beløn dig selv
Det med at have noget at se frem til, kan også være ved at belønne sig selv. Denne her belønning kan nemlig gøre en motiveret, til at lave sit arbejde, og derved gøre at man kan fuldende den. Fx målet om at blive student. Her kan der ligge en belønning i fx en skiferie Sverige, hvor man kan fejre at man er blevet student. Eller at aflevere sin SRP, som man har knoklet med, arbejdet hårdt med fodnoterne og litteraturlisten med, hvor en belønning kunne være at købe sig en taske, som man længe har kigget efter.
