Close
Få en hurtigere computer med disse tips og tricks

Få en hurtigere computer med disse tips og tricks

En computer er efterhånden blevet uundværlig, og bruges af folk i alle aldre. Den studerende bruger computeren i forbindelse med opgaver på studiet, online shopping og bingewatching af tv-serier. Computeren bruges også til arbejdsopgaver på jobbet, elektroniske regninger og netbank. Pensionisten er endda begyndt at komme med på bølgen, og bruger computeren i forbindelse med årsopgørelsen på SKAT, e-boks og e-mails. Derudover er computeren også blevet uundværlig for børnene, der bruger computeren til at spille computerspil på, når de skal have tiden til at gå derhjemme eller på ferie med familien. Det er derfor en nødvendighed, at computeren fungerer som den skal. En god måde at vedligeholde computeren er, at holde hastigheden på samme niveau, som den var da computeren blev købt.

Lav en forårsrengøring på computeren

For at få en hurtigere computer, kan du eksempelvis rydde op i harddisken, som meget vel kan være fyldt op. Hertil kan man bruge Windows-værktøjet ’Diskoprydning’, som finder filer, der fylder meget og ikke er nødvendige på computeren. Det kan være programmer, som ikke er blevet brugt længe, eller midlertidige internet-filer. Derudover kan det være en god idé, at tage et kig på de programmer, som allerede var installeret på computeren, da du købte den.

Ofte er det programmer, som ikke er nødvendige, og derfor godt kan slettes. Programmerne er kun installeret i forvejen, fordi PC-producenterne bliver betalt for det af softwareleverandørerne. For at fjerne programmerne, kan man blandt andet bruge CCleaner eller PC Decrapifier. En god måde at øge computerens hastighed på, er også at rydde op i de programmer, der starter automatisk, når man logger ind på computeren. Det kan hurtigt gøre computerens opstart langsommere, hvis man har en masse programmer, der starter automatisk ved login. Herudover er det en god idé så vidt muligt at undlade, at installere nye programmer på computeren. Installér kun dem, du ved, du har brug for.

Antivirusprogrammer gør computeren hurtigere

Antivirusprogrammer gør computeren hurtigere på den måde, at det holder computeren fri for virus og malware, der gør computeren langsommere. Selve programmet gør dog ikke computeren hurtigere, da alle installerede programmer er med til at sløve den. Det vigtigste er dog, at holde computeren fri for virus og malware, der kan ende med at ødelægge computeren helt. Antivirusprogrammer sørger for at finde virus på computeren, og fjerne dem. Programmerne holder dig samtidig opdateret imens, så du har styr på, hvad computeren indeholder.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *